Angst

Angst kan have mange sider og mange skygger. Angst kan være frygtelig invaliderende for den det rammer. Måske kender du til, at mærke ubehag når du er inde i et supermarked, eller kører i bus. Måske får du det så dårligt, at du ligefrem er overbevist om, at du skal dø? Måske sætter du dig aldrig ind i et fly, eller går op i Rundetårn? Måske føler du voldsomt ubehag, når du er i et større selskab, og helst undgår det? Eller er du normalt godt med i skolen, men når du skal til eksamen, går den meget berygtede klap ned – eller skal sige noget til et personalemøde?

Der findes forskellige former for angst. I et samtaleforløb lærer du, hvad angst er, hvad den kommer af og hvilke gener og symptomer den bringer dig – gener du måske ikke forbinder med angst. Derefter lærer du, at håndtere de angstfremkaldende tanker der er tilknyttet angst, og som måske har forhindret dig i at leve et frit liv med undgåelse og afsavn. På den måde slipper du af med din angst.

Jeg har hjulpet mange mennesker af med deres angst, og vil også meget gerne hjælpe dig.

Herunder får du en beskrivelse af de mest almindelige angst former

Social-angst/social-fobi

Social-angst er den mest udbredte af alle angst lidelser. Det anslås, at mellem 5 – 15 % af befolkningen på et tidspunkt i livet vil opleve voldsom social-angst også kaldet social-fobi.

Man kan også sige at det helt konkret handler om: Angsten for at dumme sig over for andre mennesker, eller angsten for at blive bedømt negativt af andre.

Situationerne kan f.eks. være at møde nye mennesker, deltage på et kursus, tale i en eller til en gruppe, deltage i fester eller lignende sociale arrangementer, spise/drikke i offentlighed eller give udtryk for uenighed med andre.

Et menneske med social-angst, der befinder sig i én af ovenstående situationer, vil opleve stor kropsligt ubehag og anspændthed. Typiske symptomer kan være, at man oplever hjertebanken, sved, kvalme eller “ude af stand til at være i sin krop” – at man betragter det hele lidt, som så man sig selv på en film.

Man vil i oftest forsøge at håndtere ubehaget ved at “trække sig”, tie stille, undgå øjenkontakt – eller om muligt forlade stedet eller helt sende afbud på forhånd. Mange vil også udvikle forskellige former for det, der kaldes “sikkerhedsadfærd”: Kun have tøj på, der ikke afslører svedpletter, forberede sin tale ekstra meget, undskylde på forhånd, være ekstra morsom etc.

OCD

OCD (Obsessive Compulsive Disorder) er en psykiatrisk lidelse med tilbagevendende tvangstanker og / eller tvangshandlinger.
OCD er ikke en sindssygdom, selvom mange med lidelsen er bange for at blive opfattet som sindssyge af omgivelserne. OCD findes i alle sværhedsgrader, lige fra den helt milde med kun lejlighedsvis optræden til den svært invaliderende tilstand, hvor stort set alle døgnets vågne timer er beslaglagt af tvangstanker og handlinger.

Obsessive er tvangstanker og Compulsive er tvangshandlinger. Tanker kan gå på, at man f.eks er angst for at gøre andre mennesker fortræd, eller at nogle bestemte tal ikke må stå på en bestemt måde, eller at en bestemt handling kan forsage død og ødelæggelse meget langt væk. Handlinger kan være at tjekke/kontrollere om døren er lukket, der er slukket for kaffemaskinen eller hænderne er vasket nok. Ofte kan disse ritualer gøres hundredevis af gange. Derfor kan OCD være meget invaliderende for den det rammer.

Jeg har i et tidligere job, haft mulighed for at følge nogle af landets førende behandlere af OCD tæt i samarbejde omkring mennesker med OCD.

Behandling af OCD med kognitiv adfærds-terapi har vist sig meget virksom. Nogle kan der suppleres med medicins behandling de såkaldte SSRI præparater.

Panikangst

Panikangst er voldsom angst, der opstår pludseligt. Man får åndenød, hjertebanken, bliver svimmel og bange for at blive sindssyg eller for at dø. Anfaldet udvikler sig i løbet af få minutter og varer som regel kort, men ofte er det så voldsomt, at man kan være påvirket af det i flere døgn.

Nogle mennesker får panikangst uden at de ved hvorfor det sker, andre får angstanfald i bestemte situationer. Centralt element i angst-lidelsen er, at angsten opstår uden at der reelt er fare på færde. Angst kan være meget begrænsende, ubehagelig og belastende, både fysisk og psykisk.

Generaliseret angst

Generaliseret angst er en angstlidelse, præget af udtalt tendens til at bekymre sig unødigt og til almen ængstelighed over for hverdagens begivenheder og problemer. Der er en mere eller mindre vedvarende frygt for, at man selv eller ens nærmeste skal blive syge eller komme ud for en ulykke. Angsten optræder ikke i anfald som ved panikangst eller i særlige situationer eller overfor specielle genstande som ved fobier. De mest almindelige reaktioner er:

• Bekymringstendens
• Nervøsitet
• Rysten
• Muskelspændinger
• Svedtendens
• Ørhed i hovedet
• Hjertebanken
• Svimmelhed
• Trykken i maven

Da det er normalt at have bekymringer og føle sig anspændt, foreligger der først en angstlidelse, når symptomerne er så udtalte, at de nedsætter livskvaliteten og evnen til at fungere i dagligdagen.

Hvad kendetegner fobier?

Fobier er normalt forekommende, og man benævner først fobier som særlige angst-lidelser, når de i vidtgående grad hæmmer ens livsudfoldelse og nedsætter livskvaliteten. Man skelner mellem forskellige former for fobiske angst-lidelser: agorafobi, social-fobi og enkel-fobi.

Agorafobi

Agorafobi er en angst-lidelse, hvor man er bange for at forlade sit hjem, komme i forretninger, forsamlinger eller rejse alene med tog, bus eller fly. Agorafobi kan optræde med og uden panikangst.

Social-fobi

Social-fobi er overdreven angst, der opstår i sociale situationer sammen med andre mennesker. Man undgår derfor disse situationer. Det centrale er en frygt for at blive genstand for andre kritiske opmærksomhed eller for at opføre sig pinligt.

Enkel-fobi herunder eksamen-angst

Enkel-fobi er meget overdreven angst begrænset til specifikke situationer såsom højder, lukkede rum, insekter, dyr, flyvning, syn af blod, angst for at kaste op (emetofobi) og tandlægebesøg.