Angstbehandling for børn og unge
Angst er et almindeligt problem hos både børn og voksne. Angst har mange navne: Sorg, bekymring, skælven, ængstelse, frygt, medfølelse, generthed, nervøsitet, forsigtighed og stress. Angst kan påvirke barnet/den unges livskvalitet i en sådan grad, at der skal behandling til. Det er meget svært for det enkelte barn/unge at lide af angst og det kan være meget pinefuldt for forældrene, at stå på sidelinjen og betragte sit barn mistrives. Forældrene forsøger at hjælpe barnet videre, men ofte har det ingen virkning, og nogle gange beskytter forældrene barnet så meget, at symptomerne forstærkes.
Når bekymringerne tager over
Børn kan ligesom voksne have angst for alverdens ting. Det jeg møder oftest i klinikken, er separationsangst, hvor barnet ikke vil sove ude, på eget værelse eller på lejrskole. Flere er også angst for at skulle kunne blive taget af en forbryder, sige noget på klassen, at miste eller der sker noget forfærdeligt. Lavt selvværd spiller ofte en stor rolle og der trænes i selvsikker opførsel. Jeg har også mødt flere børn med angst for opkast, som er en angst fobi der hedder; emetofobi.
Hos ungegruppen 13-19 år er det angst, mistrivsel i den huserende perfektheds kultur, lavt selvværd – der fører til isolering eller en ekstrem overtænkning/bekymring for alverdens ting.
Viste du, at omkring ét ud af ti børn har så store problemer med bekymringer eller angst, at de ikke kan klare at gøre de ting de, som de egentlig gerne ville? Det betyder, at der i dit barns klasse sikkert er mindst 2 børn/unge, der bruger meget tid på at bekymrer sig. Børn/unge der bekymrer sig meget, kan få hjælp af personer, hvis arbejde det er at hjælpe børn og voksne med at blive mindre angste eller bekymrede.
Moderne terapi til de yngste
Der er de senere år udarbejdet og forsket meget i behandlingen af børn med angst.
I et forløb hos mig benyttes det nyeste og bedste materialer indenfor kognitiv terapi og hvor jeg i 2018/2019 tog en specialist uddannelse til speciel børn/unge.
Er du nysgerrig på, om jeg vil kunne hjælpe dit barn, så ring til mig eller send en mail og vi kan tale om det.
Kognitiv terapi er en korttidsterapiform og tidsbegrænset. Det er den mest anerkendte og dokumenterede terapiform i hele den vestlige verden.