24414958 lbh@lisbethbaadsgaard.dk

Om kognitiv terapi

Og hvad det betyder…

Kontakt mig allerede i dag
Tlf. 24 41 49 58
lbh@lisbethbaadsgaard.dk

Hvad er kognitiv terapi

Kognition betyder tankeevne eller den måde du anskuer situationer på.

Forestil dig, at du bliver bedt om at holde et oplæg om nye tiltag på næste personalemøde, eller en tale til moster Oda, til den næste store familiefest. Helt afhængigt af hvordan du tænker om sådan en opgave, vil det påvirke dine følelser. Måske vil du tænke: ”Det er ingen problem – den fikser jeg”. Eller måske vil du tænke: ” Det kan jeg vist ikke finde ud af, jeg vil fjumre og kludre i det. Jeg rødmer og glemmer det halve, og de andre vil grine af mig – jeg må hellere sige fra”. To vidt forskellige udfald af samme situation. Dette er bare et tænkt eksempel. Men kan du forestille dig, hvilke følelser de to måder at tænke på udløser?  Det første; glæde og selv tilfredsstillelse. Det sidste; tristhed og ængstelse.

Den_kognitive_diamant

Den kognitive diamant

Vi kan altså konkludere, at tanker påvirker vores følelser.

Hvis vi nu antager, at du står i en situation hvor du er kommet til kort og føler ubehag. Kan du forestille dig, at det også vil påvirke dine handlinger? Hvis du er meget overbevist om, at det overhovedet ikke vil gå at holde den tale til familiefesten, selvom de andre presser lidt på, hvad vil du så gøre? Vil du overveje helt at melde afbud? Stikke en lille hvis løgn om, at du har fået ondt i halsen og ikke kan komme? Måske. Men nu kan vi konkludere at tanker påvirker følelserne og den måde vi kommer til at agere i situationen. Vi kan endda gå et skridt videre og påstå, at det også vil kunne give os nogle ubehagelige kropslige reaktioner.

Det kunne være du alligevel valgte at holde talen, men var usikker og nervøs over din kunnen. Det vil måske kunne mærkes ved hjertebanken, svedige hænder, tørhed i munden, kvalme e. lign. Det er grundmodellen i kognitiv terapi. Det kan illustreres sådan: